AAC Global Blog

Innehåll från våra experter på språk och utbildning, som inspirerar och utbildar.

dec.
14

3 grunde til at efterredigering forbedrer din oversatte tekst

I har et godt produkt eller en god tjeneste. I har gode tekstforfattere og marketingfolk, og I bruger altid et professionelt oversættelsesbureau til at oversætte jeres marketing-tekster til andre sprog.

Men hvis I ikke efterredigerer jeres tekst ordentligt, trænger jeres budskab måske ikke godt nok igennem.

Oversættere er ikke tekstforfattere

En oversætters arbejde er svært. Oversættere skal meget præcist formidle betydningen af kildeteksten på målsproget, samtidig med at de sørger for, at det er grammatisk korrekt, og at al terminologi er nøjagtig. Det kræver gode evner på begge sprog, og der er ikke meget plads at manøvrere på – oversætterne kan kun oversætte den tekst, de har modtaget, der er ikke megen frihed til at omskrive den.

En godt oversat tekst er præcis og nøjagtig, og den er velskrevet på målsproget – men det betyder ikke, at den er perfekt under alle forhold. Kulturelle og lingvistiske forskelle betyder, at det, der fungerer godt på kildesproget, måske ikke er den bedste løsning på målsproget eller hos målgruppen – især når det gælder marketing- eller web-tekster.

Sprog er forskellige

Sprog er forskellige. Tag finsk, for eksempel. Finsk bruger mange navneord og bruger passiv meget, hvorimod engelsk bruger flere udsagnsord og undgår passiv. På finsk bygger forfatterne op til deres hovedpointe og opmuntrer dig til at komme til samme konklusion. På engelsk går forfatteren direkte til sagen og fører dig gennem forklaringen. Tekst, der er oversat fra finsk – men ikke redigeret – kan være kedelig, langsommelig og passiv for en englænder.

I kan have det bedste produkt op markedet, men hvis jeres markedsføring er kedelig, og jeres konkurrenter kommunikerer mere effektivt, så taber I.

Når det gælder indhold på nettet, så er modtagernes opmærksomhed mere flygtig, når de læser på skærmen. Det er nødvendigt at fange deres opmærksomhed med det samme. Hvis teksten er kedelig og kluntet, bliver den ikke læst færdig – internettet frister med mange andre oplevelser.

Efterredigering finpudser teksten

Det er svært for en forfatter, og det ligger uden for oversætterens arbejdsområde. Og her kommer efterredigering ind i billedet. En person, der er dygtig til målsproget, ser på teksten, når den er blevet oversat, omskriver og omstrukturerer den, så den passer perfekt til situationen og publikummet – og får den til virkelig at sige det, du ønsker den skal sige. De erstatter gentagelse med variation. De beskærer og strammer teksten op, så den bliver mere virkningsfuld. De gør jeres budskab mere dynamisk. Det kan også være, at de omstrukturerer teksten, så budskabet bliver tydeligere. Kort sagt, så finpudser de teksten, indtil den stråler.

Her er et eksempel:

“Implementeringen af systemet gik efter planen, og vi blev informeret af kunden om, at maskinen blev startet på det planlagte tidspunkt og uden problemer.”

Denne sætning er kedelig og fyldt med substantiver, og der er en overdreven brug af passiv.

En copy-editor kunne f.eks. omskrive den således:

“Vi implementerede systemet som planlagt, og kunden fortalte os, at maskinen startede til tiden og uden nogen problemer.”

Hvad synes du? Kan du se, hvorfor efterredigering gør en forskel?

Resultatet

Når en copy-editor har forfinet teksten, bliver det meget lettere for jeres læsere at forstå, hvad I har på hjerte. Teksten er mere dynamisk, og den fanger læserens opmærksomhed. Der er hård konkurrence på verdensmarkedet, så det betaler sig at sikre, at teksten får budskabet effektivt frem – og efterredigering af et professionelt oversættelsesbureau er en god investering.

Hvis I godt kunne tænke jer, at en professionel redigerede jeres tekster, men er bekymrede for omkostningerne, så læs vores gratis eBook:

Spar 40% på  Oversættelses-omkostningerne med denne guide

Oversættelsesbureau Oversættelse Oversætter Tekstredigering Efterredigering Copy-editing

Kieron Norris

Kieron Norris

Kieron Norris has been working in the English language profession for over 15 years. He is currently the senior reviewer at AAC Global, where he reviews and copy-edits texts, as well as performing quality assurance duties.