AAC Global Blog

Innehåll från våra experter på språk och utbildning, som inspirerar och utbildar.

jan.
29

Technicis Group, Europas førende leverandør af professionelle oversættelsestjenester, bliver til Acolad

Boulogne-Billancourt, 29. januar 2019

Technicis Group, der er førende på det europæiske marked, havde en omsætning på 117 millioner euro in 2018. Den nye, enklere brand-struktur skal understøtte koncernens internationale udvikling.

 

Med lanceringen af Acolad bliver ni af de tolv virksomheder, der udgør Technicis Group (Technicis, VO Paris, Cogen, Translation Probst, Arancho Doc, Soget, HL Trad, CPW og Sémantis) forenet under det samme navn. I et meget fragmenteret marked, der er præget af stærk vækst, er det hensigten, at Acolad –  Europas førende leverandør af professionelle oversættelsestjenester – skal fortsætte sin udvikling under et stærkt, let genkendeligt brand. Koncernen bliver betragtet som en af de mest dynamiske aktører på markedet, primært pga. sin eksterne vækststrategi. Man har transformeret måneders intern reorganisation og overvejelser i forhold til kerneforretningen til en klar, unik positionering.

 

Acolad skiller sig ud i et meget fragmenteret marked.

Markedet for sproglige serviceydelser er i stadig vækst (+8 % in 2017), og det består af titusindvis af aktører. I 2018 alene var værdien 46 milliarder dollars.[1] Målet for Acolad Group har været at gøre en forskel i dette meget konkurrenceprægede miljø ved at forfølge en ekstern vækststrategi, der har resulteret i en position som førende på det europæiske marked. Siden 2012 har man fremskyndet udviklingen betydeligt med opkøb af otte specialiserede virksomheder inden for professionel oversættelse.

VO Paris var første virksomhed, der sluttede sig til Acolad Group i 2012, efterfulgt af Cogen (2015), Translation Probst (2016), Arancho Doc og Soget (2017) og for nylig TextMaster, HL Trad (inklusive CPW & Sémantis) og Telelingua. Købet af AAC Global i oktober sidste år var Acolad Groups ottende opkøb og det fjerde i 2018.

 

Multi-lokal: en stærkt differentieret positionering

Kernen i Acolads udviklingsstrategi er deres multi-lokale DNA. Koncernen, der indtil nu har haft en række brands, ønsker en tydeligere positionering: Acolad er førende i verden inden for sproglige serviceydelser, der kombinerer nærhed, fleksibilitet og den lokale leverandørs markedskendskab.

Acolad Group har en stærk international tilstedeværelse, der understøtter deres multi-lokale positionering, med kontorer i 14 forskellige lande i Europa (Frankrig, Belgien, Italien, Schweiz, Spanien, Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, England og Holland), Nordamerika (Canada, USA) og Asien (Kina). Med en omsætning på 117 millioner euro i 2018 og mere end 820 medarbejdere på verdensplan er Acolad placeret i toppen af det europæiske marked for professionel oversættelse.

 

Skabelsen af brandet Acolad

“Vi har arbejdet hårdt de seneste måneder med at omstrukturere virksomheden internt og overveje vores vision for oversættelsesbranchen. En tydeligere positionering af koncernen og en enklere portefølje af brands var afgørende for at vi kunne fokusere på et stærkt brand. Acolad er kulminationen på et storstilet projekt, og vi ville ikke være nået hertil uden den eksterne vækststrategi, som vi satte i gang for flere år siden”, siger Acolad Groups CEO, Benjamin du Fraysseix. Det nye navn, den nye brand-platform, den nye visuelle identitet og det nye websted afspejler den forandring, som Acolad står for. Det er hensigten af fortsætte udviklingen og hjælpe kunderne med at kommunikere deres budskaber perfekt ud i hele verden.

 


Om Acolad

Acolad er førende i Europa inden for professionel oversættelse og skiller sig ud som en af de mest dynamiske aktører i branchen. Koncernen findes i dag i 14 lande på tre forskellige kontinenter og skiller sig ud ved sin multi-lokale tilgang til markedet; en forskel, der gør dem til den foretrukne samarbejdspartner for mange internationale kunder. Acolad kombinerer styrken fra en global førerposition med nærheden fra en lokal partner. Acolads ekspertise og passion for sprog gennemsyrer alle deres sproglige ydelser: oversættelse, lokalisering, webmastering, tolkning. Acolad sikrer, at hver og en af deres kunder får en enestående service. Det sker via mere end 15.000 partnerskaber med professionelle oversættere, der er de sproglige håndværkere. 

 

www.acolad.com/uk

 

[1] Kilde: Common Sense Advisory, the Language Services Market: 2018

AAC Global Technicis Group Arancho Doc Acolad Group

AAC Global news

AAC Global news

AAC Global news